Frugtrig italiener
| Synes godt om Finansbureauet.dk | Del artiklen | Log ind med Facebook - få adgang til alt! |
Ugens vinder af vintesten blev Unico Montepulciano 2009 fra Vinens Verden. En fabelagtig frugtrig vin som blev vurderet til en pris, der ligger mere end 50 % over dens butikspris.
Det var en ganske speciel vin der løb med titlen som testvinder i denne omgang. Produktionsmetoden bag Unico Montepulciano 2009, som vindervinen hedder, er nemlig ikke helt normal. De håndplukkede druer lægges i kurve med tøris for at forhindre at gæringen starter. Dernæst udsættes druerne for en behandling, hvor temperaturen meget hurtigt sænkes til frostgrader, hvilket får druens skind til at bryde og udgive frugtens primære aroma langt hurtigere og mere intenst end ved traditionelle produktionsmetoder. Og gæringen foregår i ståltanke med argon gas. Resultatet af den produktionsmetode er en uhørt frugtrig vin, med stor sødme, elegance og lang eftersmag med toner af sorte bær.
Panelet var helt på glatis med hensyn til vinens oprindelse (Abruzzo) og drue (Montepulciano), men de var ikke i tvivl om, at de havde at gøre med en ganske særlig vin, og vurderede den gennemsnitligt til 151 kr. En vin som udfordrer og udvider vinuniverset. Til en butikspris på 99 kr. bør man ikke undlade at prøve den.
Testvinder - Unico Montepulciano 2009Forhandler: Vinens VerdenVurdering: 151 kr.Pris: 99 kr.
Andre anbefalede vine
Quintus Cabernet Sauvignon Maipo ValleyForhandler: FaktaVurdering: 59 kr.Pris: 48 kr.Kommentar: Pæn og hæderlig Cabernet Sauvignon i typisk oversøisk stil med masser af sol og varme.
Bonterra ZinfandelForhandler: IrmaVurdering: 145 kr.Pris: 118 kr.Kommentar: Flot krydret og saftig Zinfandel i klassisk stil. Perfekt til grillbøffen.
FinansBureauet.dk tester hver uge en række vine, med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages blindt af et panel af vineksperter, med mindre andet er angivet. Paneldeltagernes opgave er udelukkende at vurdere, hvor meget vinen burde koste, og ikke at gætte på hvad vinen rent faktisk koster. For at blive anbefalet som godt køb skal vinene vurderes til en pris, der ligger mindst 20 % over butiksprisen. Der testes derfor som regel langt flere vine end der omtales.

Flere artikler fra Claus Forrai - Vil du også skrive for os?







Billigere at være dansker
Billig ferie - her får du mest for pengene
Côtes du Rhône til tops
Menu: Syrlige og bitre nøgletal
10 bedste første klasse kabiner i verden
Tilføj kommentar