FinansBureauet

De flotteste bjælkehuse

Bjælkehuse er et statement. Her er 10 flotte af slagsen som er til salg netop nu

De flotteste bjælkehuse
Danmarks dyreste bjælkehuse er et studie i rustikke rammer om smukke hjem i pagt med naturen. De store bjælker trækker skoven helt tæt på, uanset om de er malet hvide eller står brune eller sorte. ”Der er ingen hustype, hvor materialevalget spiller så stor en rolle som i bjælkehusene. Ejer man et bjælkehus, vil det typisk være et meget bevidst valg af stil og udtryk”, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk

De 10 dyreste bjælkehuse, der p.t. er udbudt til salg, koster til sammen små 50 millioner kroner. Flere af dem har græstag og et fællestræk for alle er, at de ligger i umiddelbar nærhed af skov, vand eller marker, hvor bjælkerne skaber en tæt forbindelse mellem hus og omgivelser. Se husene her:

10. Flintevænget 2, 8464 Galten http://www.boligsiden.dk/salg/391949837/
Bjælkehus af massive, danske Douglasbjælker. Et imponerende fuldtømmerhus, der ligger med udsigt over skov og marker nær landsbyen Stjær. Mange kvadratmeter indenfor og stor træterrasse udenfor. Udbudspris: 3.250.000 kr.
9. Holmekollen 25, 8660 Skanderborg http://www.boligsiden.dk/salg/663347328/
Spændende og indbydende bjælkehus, hvor der er harmoni mellem udenfor og indenfor. Udenfor ligger skov, bakker og Gudenådalens natur og indenfor kommer bjælkerne til sin ret i smukt samspil med de åbne rum, brændeovn og gode materialer. Et hus for naturelskeren. Udbudspris: 3.395.000 kr.
8. Hellebakken 31, 3150 Hellebæk http://www.boligsiden.dk/salg/583771974/
Tæt på Øresund. Tæt på København. Tæt på naturen. Huset her er et finsk bjælkehus, hvor der naturligvis er sauna. Huset har nyt køkken og lofter og fremstår nyt både ude og inde. Udbudspris: 4.495.000 kr.
7. Mothsvej 76, 2840 Holte http://www.boligsiden.dk/salg/342094848/
Skøn skovoase i smørhullet mellem Geel skov og Ravnholm skov i Holte nord for København. I flere stuer og værelser har man dyrket fritlagte bjælker og ladet dem fremstå i naturlig farve mod hvide vægge og loft. Udbudspris: 4.750.000 kr.
6. Pardishegnet 17, 2840 Holte http://www.boligsiden.dk/salg/373300336/
I skovkanten mod Rude skov og på intet mindre end Paradishegnet ligger dette bjælkehus, hvor bjælkerne står i naturfarver indenfor. Huset har et hyggeligt græstag, der understreger forbindelsen til naturen lige uden for døren. Brændeovn og pejs fuldender hyggen. Udbudspris: 5.495.000 kr.
5. Lyngvej 7, 3100 Hornbæk http://www.boligsiden.dk/salg/389677145/
Lyst og lækkert bjælkehus i tredje række fra vandet. Huset her er en meget elegant manifestation af bjælkehuset til den, der gerne vil have et hus i naturlige materialer, men uden at det bliver for påfaldende. Udbudspris: 5.500.000 kr.
4. Birkehegnet 18, 3140 Ålsgårde http://www.boligsiden.dk/salg/452079375/
Fuldtømret bjælkehus med skoven som nabo. Gode materialer, store vinduespartier og ikke mindste højt til loftet og en stor træterrasse i hele husets længde. Udbudspris: 5.600.000 kr.
3. Nordre Paradisvej 1, 2840 Holte http://www.boligsiden.dk/salg/890465378/
Charmerende bjælkehus med græstag ved Rude Skov. Fuldstændig istandsat og klar til dig, der vil udleve dine romantiske bjælkehusdrømme – ikke mindst på den skønne træterrasse. Udbudspris: 5.990.000 kr.
2. Skovgårdsvej 143, 9370 Hals http://www.boligsiden.dk/salg/311177227/
Amerikansk bjælkehus med imponerende indkørselsparti. Til huset får du over 18 hektar jord med rig mulighed for jagt og/eller observation af råvildt. Tidligere ejere har haft anlagt egen landingsbane, så har du flycertifikat, er der her en unik mulighed for at flyve lige til døren. Udbudspris: 7.675.000 kr.
1. Kratholmsvej 5, 2830 Virum http://www.boligsiden.dk/salg/774786421/
Med Geel Skov som nabo og direkte ud til en lille sø ligger dette bjælkehus, der samtidig ligger tæt på indkøb, skole og S-tog. Her er der bjælker og græstag for alle pengene samt indendørs swimmingpool og andre luksuselementer. Masser af plads og hygge både udendørs og indendørs. Udbudspris: 8.950.000 kr.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce