FinansBureauet

Brug din bankopsparing på energirenovering af boligen

I gennemsnit har hver eneste dansker lige nu 150.000 kr. stående på bankkontoen til historisk lave renter. Men man kan forrente sin opsparing med op til 25% ved at investere dem i fx energirenovering i stedet for at lade dem stå i banken

Brug din bankopsparing på energirenovering af boligen

De lave renter gør det oplagt at overveje, om man kan få mere for
sine penge andetsteds. Og hvis man fx investerer noget af opsparingen
i energirenovering af boligen i stedet for at lade den stå
parkeret i banken, kan man opnå et afkast på helt op til 25 procent
i form af besparelser på varmeregningen, vurderer forbrugerøkonom
i Nykredit, Johan Juul-Jensen.
- Ved at investere fx 20.000 kr. i efterisoleringen af loftet i
sin bolig, er det ikke urealistisk, at man vil kunne spare
omkring 5.000 kr. på varmeregningen hvert eneste år. Det
svarer til et afkast på 25 procent om året efter skat. Til
sammenligning får man typisk et afkast på under 1 procent
i banken, siger Johan Juul-Jensen.
Håndværkerfradraget gør det mere attraktivt
Han peger på, at man i resten af 2014 kan drage fordel af håndværkerfradraget,
som samlet set gør det endnu mere attraktivt.
- Selv med forholdsvis beskedne energiinvesteringer kan
man opnå høje, varige afkast i form af energibesparelser.
Og ved at slå til lige nu, kan man udnytte håndværkerfradraget
inden det udløber og dermed gøre sin investering
endnu mere attraktiv, siger Johan Juul-Jensen.
Ud over at nedsætte husstandens energiforbrug, kan energirenoveringer
forbedre boligens indeklima og øge salgsværdien, så man
alt i alt får et attraktivt udbytte af at flytte noget af sin opsparing
fra banken til boligen.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce