Billig Rhône vinder test

Sejr til vin fra Ventoux



12. februar, 2018 - kl. 00:00
Forfatter: Claus Fledelius


Synes godt om Finansbureauet.dk

Del artiklen

Der var sejr til en uprætentiøs Rhône vin i form af Château Pesquié Terrasses 2014, som forhandles af Philipson Wine til en pris af 59,95 kr. ved køb af 12 stk. Ikke noget stort navn og årgangen hører heller ikke til blandt de allerbedste. Men kvaliteten fornægter sig ikke desto mindre ikke hos denne Parker favorit. En Côtes du Rhône i pleaserudgave med rund næse med let animalsk præg og toner af hvid peber og læder og blød mellemfyldig mund i indsmigrende stil med opulente noter af tobak, Herbes de Provence, modne kirsebær og lys chokolade i skøn forening. Super køb til prisen. 

 

Testvinder

Château Pesquié Terrasses 2014

******

Forhandler: philipsonwine.com

Pris: 59,95 kr. ved 12 stk

Andre anbefalede vine: 

 

Middelvlei Rooster Chardonnay 2017

*****

Forhandler: MENY

Pris: 2 stk for 140 kr.  

Kommentar: Fin sydafrikansk Chardonnay i fedmefuld og fadpræget stil med masser af tyngde og fylde. Smør og citrus i næsen og toast, vanilje og eksotisk frugt i munden. Godt køb

 

Burggarten Neuenahrer Chardonnay Ahr 2016

*****

Forhandler: Propperiet

Pris: 199 kr. ved 3 stk

Kommentar: Når der står Propperiet som forhandler på flasken, ved man, at der venter en spændende oplevelse. Denne Chardonnay fra Ahr er ingen undtagelse. Forrygende floral næse med en snert af fersken og citrus og præcis og stringent mund med underliggende fedme og underspillede noter af eksotiske frugter tilsat strejf af ristede svampe og nødder pakket ind i let fadpræg. Tæt på seks stjerner.

 

Bellingham Pear Tree White Chenin Blanc Viognier 2016

*****

Forhandler: Skjold Burne Vinhandel

Pris: 60 kr. ved 2 stk

Kommentar: Ligetil og ukompliceret sydafrikansk Chenin Blanc iblandet lidt Viognier. Let røgfyldt næse med snert af smør og blød og cremet mellemfyldig mund med touch af ristede nødder, toast og vanilje. Godt køb.

 

Fiorino Toscana Rosso 2015

*****

Forhandler: Skjold Burne Vinhandel

Pris: 64,75 kr.

Kommentar: Sangiovese domineret italiensk pleaser med varm og voluminøs næse med noter af kirsebær og vanilje og sødmefuld mund med godt tanninbid og noter af peber, rosiner og estragon.

 

Finca La Manga Los Bayones Toro 2014

*****

Forhandler: Megavin

Pris: 69,95 kr. ved 6 stk

Kommentar: Spansk Toro vin med mørke bær i næsen og robust mund med let støvet præg og markante tanniner og med en lang intensiv eftersmag med præg af vanilje, peber og tobak.

 

Dehesa del Carrizal Vino de Pago MV 2013

******

Forhandler: Høj Larsen Vinimport

Pris: 79 kr. ved 6 stk

Kommentar: Et brag af en spansk vin med pondus og charme. Tyk næse med noter af tjære og blæk og fedladen viskøs mund med pæne mængder hvid peber, lakridsrod og fad. Super køb til prisen.

 

Edetaria Via Terra 2016

******

Forhandler: d-wine.dk

Pris: 99 kr. ved 6 stk

Kommentar: Lækker Garnacha med let støvet næse med et hint af hvid peber, brombær og balsamico og delikat mund med bløde noter af sød lakrids og reneklode tilsat fyldige toner af tobak og lys chokolade.

 

Servilio Roble Ribera del Duero 2015

*****

Forhandler: Høj Larsen Vinimport

Pris: 69 kr. ved 6 stk

Kommentar: Spændende Ribera del Duero med lige del muskler og finesse. Krydret næse med toner af friske oliven og hvid peber, og fyldig mund med fin syre og noter af vanilje, kakao og ristede nødder. Godt køb

 

Ata Rangi Crimson Pinot Noir 2014

*****

Forhandler: philipsonwine.com

Pris: 139,95 kr. ved 12 stk

Kommentar: Charmerende Pinot Noir med herbal næse og besnærende og let sødmefuld mund med bløde tanniner og lette mineralske og peberagtige noter tilsat pæne mængder blommer og kirsebær i den lange eftersmag. Godt køb til prisen.  

 

Spier 21 Gables Pinotage 2014

******

Forhandler: Kvickly

Pris: 109 kr.

Kommentar: Superflot Pinotage fra sydafrikanske Spier i pompøs stil med forfinet kirsebær-  og brombærnæse og cremet mund med høj densitet og fint underspillet kirsebærsødme som akkompagneres af sirlig syre og bløde tanniner pakket ind i lette fadnoter.

 

FinansBureauet tester hver uge vine i et panel, med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine testes som udgangspunkt blindt.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Claus Fledelius Følg på:

Claus Fledelius er cand.polit. og chefredaktør på FinansBureauet. Har tidligere bl.a. været økonomisk journalist og redaktør for Børsen Magasiner og Bonnier Publications, og har derudover stået som forfatter til flere skattepolitiske rapporter.

Vil du skrive for os?

Synes godt om finansbureauet.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen