Bedste vin fra New Zealand

Overraskende sejr til Chardonnay



22. januar, 2018 - kl. 00:00
Forfatter: Claus Fledelius


Synes godt om Finansbureauet.dk

Del artiklen

Temaet for denne uges test var vine fra New Zealand. En test man normalt ville forvente blive domineret af Sauvignon Blanc og til dels Pinot Noir. Og det blev den da også, men sejren gik ikke desto mindre ganske overraskende til en Chardonnay i form af Sileni Estates Lodge Chardonnay Single Vineyard, Hawke's Bay 2016. Og så måske alligevel ikke så overraskende endda, når man ser på, hvor mange titler vinen i andre årgange har vundet.

Vindervinen er en forførende lækker Chardonnay, der bringer tankerne i retning af Bourgogne. Superflot floral næse med lidt smørnoter og silkeblød mund i cremet stil med tilpas mængde fad til at akkompagnere vinens noter af eksotisk frugt og toner af ristede nødder og pinjekerner. Fantastisk vin.   

 

Testvinder

Sileni Estates Lodge Chardonnay Single Vineyard, Hawke's Bay 2016

******

Forhandler: Erik Sørensen Vin

Pris: 120 kr. ved 6 stk

Andre anbefalede vine: 

 

Picton Bay Sauvignon Blanc 2017

*****

Forhandler: Menu og Spar

Pris: 69,95 kr.

Kommentar: Sprød Sauvignon Blanc med indbydende næse med dominans af hyld og græs, og frisk mund med fint syrebid og subtile noter af citrus, stikkelsbær og mango i skøn forening.

 

Babich Sauvignon Blanc 2016

******

Forhandler: Skjold Burne Vinhandel

Pris: 99,75 kr.

Kommentar: Storslået vin som byder på alt hvad en god New Zealandsk Sauvignon Blanc skal have i form af nyslået græs, enghø og hyld i næsen, lime og eksotisk frugt i munden pakket ind i sprød syre og lang cremet eftersmag med høj intensitet. En hele vejen igennem fantastisk vin

 

Sileni Estates Cellar Selection Sauvignon Blanc 2017

*****

Forhandler: Erik Sørensen Vin

Pris: 80 kr. ved 6 stk

Kommentar: En lækker intensiv og viril Sauvignon Blanc med floral næse med snert af nedfaldsæbler og enghø og frisk mund med fin syre som akkompagnerer vinens noter af eksotiske frugter og ristede nødder på fornem vis.

 

Babich Headwaters Pinot Noir 2015

******

Forhandler: Skjold Burne Vinhandel

Pris: 169,75 kr.

Kommentar: Forrygende Pinot Noir med tæt og intensiv næse med tobaksblade, skovbund og søde kirsebær i overflod, silkeblød og cremet mund med flot volumen og delikate noter af friskkværnet peber, kirsebær og friske markchampignoner. Pinot Noir på meget højt niveau. 

 

 

FinansBureauet.dk tester hver uge en vine i et panel, med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Claus Fledelius Følg på:

Claus Fledelius er cand.polit. og chefredaktør på FinansBureauet. Har tidligere bl.a. været økonomisk journalist og redaktør for Børsen Magasiner og Bonnier Publications, og har derudover stået som forfatter til flere skattepolitiske rapporter.

Vil du skrive for os?

Synes godt om finansbureauet.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen