Bedste spanske vin

FinansBureauet kårer bedste spanske vin til prisen



10. juli, 2017 - kl. 00:00
Forfatter: Claus Fledelius


Synes godt om Finansbureauet.dk

Del artiklen


Det var en uprætentiøs kooperativ vin fra Navarra, som vandt denne uges test af spanske vine. Vinene bliver testet blindt, så det er udelukkende indholdet, og ikke producentnavne og titler, som vinene bedømmes på. Og denne Garnacha og Tempranillo blanding imponerede alle med sin lette og fornøjelige stil, som ellers godt kan være lidt af en mangelvare blandt vine fra de kanter. Ikke at vinen ikke har volumen og fylde – for det har den – men den byder samtidig på så meget kompleksitet og raffinement, at den skiller sig positivt ud fra mængden. Lækker floral næse med lette noter af kirsebær og solbær og flot rund mund med bløde noter af modne brombær, søde kirsebær tilsat noter af lys chokolade og skovsvampe pakket ind i bløde tanniner, som rundes af i en lang eftersmag med let peberpræg. Super køb til prisen. 

Testvinder
Paco by Paco and Lola Red Experience Garnacha/Tempranillo 2014
******
Forhandler: Vinstokken.dk 
Pris: 99 kr. ved 6 stk 

 

Andre anbefalede vine:  

 

Bodega Cerrón Remordimiento 2014
******
Forhandler: eriksorensenvin.dk 
Pris: 99,95 kr. ved 6 stk 
Kommentar: Superlækker Tempranillo domineret vin med peberfyldt næse med noter af mørke kirsebær og fløjlsblød mund med tilpas syre til at matche vinens kraftfulde karakter og opulente noter af kakao, lakrids og tobak. Flot vin.

 

Marques del Atrio Rosado 2015
*****
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel 
Pris: 62,50 kr. ved 2 stk 
Kommentar: Fin spansk rosévin med afsæt i Garnacha druen i tør stil med stor friskhed og krydrede toner tilsat lidt jordbærsødme i eftersmagen. En vin der ikke skal tænkes for meget over, men bare drikkes i store mængder på en varm sommerdag. 

 

Paco & Lola No 12 Albarino 2016
******
Forhandler: Vinstokken.dk 
Pris: 89 kr. ved 6 stk 
Kommentar: Super forførende frisk spansk hvidvin lavet på Albariño druer. Indsmigrende næse med lette toner af hyld og citrus og cremet mund med stor elegance og præg af moden ananas, honning og lime tilsat et forfriskende syrepift i den lange eftersmag. Stor fornøjelse. 

 

Pago de Cirsus 2011
*****
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel
Pris: 89,75 kr. 
Kommentar: Ganske imponerende spansk vin fra Navarra med let støvet næse med noter af kirsebær og elegant og blød mund med blidt attak og krydrede noter af timian og hvid peber og flot finish med noter af kirsebær, lakrids og mørk chokolade

 

Finca de Don Gavarre Rosado 2016
******
Forhandler: Haller Vine samt Vin & Vin
Pris: 50 kr. ved 6 stk 
Kommentar: Ganske forrygende spansk rosévin i sprød stil. Skovjordbær i næsen og delikat mund med mineralsk bid og noter af ristede nødder, hindbær og brombær pakket ind i delikat syre. Mere, tak

 

Rosado De Silos Tempranillo 2016
******
Forhandler: Vinstokken.dk 
Pris: 89 kr. ved 6 stk 
Kommentar: Flot og fyldig spansk Rosé med mineralsk præg og toner af Herbes de Provence i næse og mund, og en snert af eksotisk frugt i eftersmagen. Super køb

 

Urbion Rioja Crianza 2013
*****
Forhandler: d-wine.dk 
Pris: 89 kr. ved 6 stk 
Kommentar: Elegant og afdæmpet Rioja i moden udgave med røg og mørke bær i næsen, blød mund med dominans af kirsebær og brombær tilsat strejf af vanilje og peber og med let jernpræget eftersmag. Godt køb. 

 

Candelero Barrica Toro 2013
*****
Forhandler: vinstokken.dk 
Pris: 75 kr. ved 6 stk 
Kommentar: Spansk Toro vin fra Parker favoritten Bodegas Fariña. Mørke bær i næsen og robust mund med let støvet præg og markante tanniner og med en lang intensiv eftersmag med præg af vanilje, peber og tobak. 

 

FinansBureauet.dk tester hver uge vine, med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Claus Fledelius Følg på:

Claus Fledelius er cand.polit. og chefredaktør på FinansBureauet. Har tidligere bl.a. været økonomisk journalist og redaktør for Børsen Magasiner og Bonnier Publications, og har derudover stået som forfatter til flere skattepolitiske rapporter.

Vil du skrive for os?

Synes godt om finansbureauet.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen